Sådan vælger du den rigtige potte til dine stueplanter komplet guide til sundere og flottere planter

Drænhul, størrelse og materiale forklaret

Når en plante mistrives, kigger de fleste på vand og lys. Men potten spiller en langt større rolle end mange tror. Den bestemmer hvor hurtigt jorden tørrer, hvor meget luft rødderne får, hvor stor risikoen er for rod råd og hvor tit du skal vande.

Hvis du vælger en potte der passer til planten, bliver alt andet meget lettere. I denne guide gennemgår vi dræning, størrelse og materiale trin for trin og slutter med konkrete anbefalinger til forskellige typer planteejere samt hvor en potte som Side Level Planteren kan være et godt valg.

Dræning

Drænhul eller ej

Drænhullet i bunden af en potte er ikke bare en lille detalje. Det er ofte forskellen på sunde rødder og rod råd. Et drænhul gør at overskydende vand kan løbe ud, så rødderne får både vand og ilt i de rigtige mængder.

Når du vander i en potte med drænhul, løber det vand, som planten ikke bruger ned i underskålen. Det er vigtigt at underskålen bliver tømt, så jorden ikke suger vandet op igen og ender med at være for våd i bunden.

I en potte uden drænhul bliver hele vandmængden i potten. Selv en smule for meget vand kan stille og roligt samle sig i bunden og skabe perfekte forhold for rod råd, fordi rødderne står uden ilt. Og du har ingen chance for at se det, før det er forsent. 

De fleste almindelige potter har drænhuller, men det er ikke nok i sig selv. Der skal være nok huller, og de skal være store nok til at vandet nemt kan slippe væk. Hvis hullerne er for små eller for få, fungerer dræningen ikke som den skal.

Potter uden drænhul

Cachepot og potte i potte

Dekorative potter uden hul er meget udbredte og nok den type langt de fleste personer har og nok også derfor så mange mennesker har problemer med at deres planter dør, men de er egentlig tænkt som yderpotter. Den korrekte måde at bruge dem på er at have planten i en plastik inderpotte med drænhul og tage den op når du vander. Man skal altså tage inderpotten med planten ud og vande den, lade den dryppe helt af, og derefter sætte den tilbage i den dekorative yderpotte igen. Det er den eneste sikre måde at bruge dekorative potter på uden at skabe skjult vand i bunden.

Det er muligt at plante direkte i en potte uden drænhul, men det kræver meget præcis vanding, og problemerne viser sig først, når rødderne allerede har taget skade.

Hvornår giver potter uden drænhul mening

Når planten står i en inderpotte med hul
Når du er meget bevidst om hvor lidt vand der skal til
Når du altid tømmer vand væk og undgår at noget står i bunden

For de fleste planteejere vil en potte med drænhul være den mest tilgivende løsning, fordi den mindsker risikoen for skjult vand og giver rødderne de bedste betingelser.

Størrelse

Hvorfor de fleste vælger forkert
Potte størrelse handler ikke om hvad der ser pænt ud. Den handler om fugt og rødder.
En for lille potte tørrer alt for hurtigt ud. Jorden bliver hård, vand løber direkte igennem og planten kommer i tørkestress, selv om du vander.

En for stor potte har så meget jord at fugten bliver hængende i dagevis. Rødderne står i våd jord, mister ilt og begynder at rådne. Det sker langsomt og ofte uden at man opdager det før bladene gulner.

De fleste vælger forkert fordi de vælger med øjnene og ikke efter rodklumpen. En smuk stor potte virker logisk, men planter vil hellere have en potte der er lidt større end deres nuværende, ikke meget større. En god regel er at gå 2 til 3 cm op i diameter for små

Materiale

Terracotta, plastik, keramik og bioplast

Valget af materiale påvirker hvor hurtigt jorden tørrer, hvor tung potten er, og hvor robust den er i hverdagen.

Terracotta

Terracotta er porøs og suger fugt. Det betyder at jorden tørrer hurtigere ud, og at der kommer mere luft ned til rødderne. Det er godt til planter der ikke bryder sig om konstant fugt, som sukkulenter og kaktus

Fordele
God dræning og luft til rødderne
Ideel til planter der vil tørre ud mellem vandinger
Klassisk udseende

Ulemper
Tørrer hurtigt ud, så du skal vande oftere
Tung og kan nemmere gå i stykker

Plastik

Plastikpotter holder bedre på fugten og er lette at flytte. Plastik og keramik som de mest praktiske materialer til indendørs potter, især for begyndere.

Fordele
Holder længere på fugt
Letvægt og svær at slå i stykker
Mere holdbar end keramik og terracotta

Ulemper
Kan se mindre eksklusiv ud, afhængigt af design

Glas eller metal

Glaspotter uden drænhul og metalbeholdere bruges ofte som dekoration, men de bliver hurtigt for våde eller for varme. De er sjældent det bedste valg til direkte plantning.

Bioplast og moderne komposit materialer

Biobaserede plasttyper og nye komposit materialer kombinerer ofte fordelene ved plastik med et mindre klimaaftryk. De kan designes præcist og bruges i potter med integrerede funktioner, som vandreservoir og tydelige indikatorer.

Her ligger for eksempel Side Level Planteren, der er produceret i biobaseret materiale og kombinerer kontrolleret vanding med en visuel indikator. Den opfører sig funktionelt som en moderne plastikpotte, men med ekstra funktioner og et andet materialefundament.

Selvandene potter

Den enkleste måde at få sundere planter på

Selvvandende potter har de seneste år vist sig som en af de mest effektive løsninger til stueplanter. Når vandet kommer nedefra, trækker rødderne præcis den mængde vand de har brug for, og jorden får lov at ånde. Det giver markant sundere planter og langt færre fejl.

De nyeste anmeldelser fra 2024 og 2025 viser
92 procent oplever sundere og hurtigere voksende planter
Vandingsintervallet stiger fra hver 3 til 5 dag til hver 10 til 21 dag
Rod råd falder med omkring 80 procent
Planter som fredsliljer og pothos vokser ofte til dobbelt størrelse på et år

For mange planteejere er den praktiske forskel endnu vigtigere
Man kan rejse 10 til 30 dage uden at finde en plantesitter
Der kommer ingen våde underskåle eller vandspild
Langt færre fluer fordi toppen af jorden forbliver tør
Ideelt for en travl hverdag hvor man ikke altid husker at vande

Selvvandende potter er ikke perfekte til alle planter, men til langt de fleste giver de en mere stabil fugtbalance og gør planteplejen meget lettere.

Side Level Planteren i det store billede

Side Level Planteren er udviklet ud fra netop de problemer der går igen i hundredevis af tråde på Reddit, i artikler og i anmeldelser af almindelige potter

Man kan ikke se hvor meget vand der er i potten
Man er i tvivl om rødderne får for meget eller for lidt vand
Selvvandende potter gør jorden for våd i toppen eller giver skimmel og sørgemyg

I stedet for at skjule vandet, gør Side Level Planteren det synligt. Rødderne får vand nedefra, mens jordoverfladen får lov til at tørre let ud. Indikatoren på siden viser tydeligt, hvornår reservoiret er tomt, så du kan se det med et enkelt blik, uden at du skal løfte potten, mærke i jorden eller bruge en måler.

Den erstatter ikke alt andet plantepleje, men den fjerner en af de største kilder til tvivl, nemlig om planten skal have vand eller ej.

Hvad skal du vælge

Konkrete anbefalinger

Hvis du er ny med planter
Vælg plastik eller keramik med drænhul
Brug inderpotte i flot yderpotte
Gå kun lidt op i størrelse ved ompotning

Hvis du vander lidt for sjældent
Undgå terracotta til meget tørstige planter
Vælg potter der holder bedre på fugt
Overvej en potte med reservoir hvor du kan se vandniveau

Hvis du ofte overvander
Brug potter med drænhul og luftig jord
Vælg materialer hvor jorden kan tørre ud, som terracotta
Sørg for at underskålen bliver tømt efter vanding

Hvis du vil have det så enkelt som muligt i en travl hverdag
Vælg et system hvor vandniveauet er synligt
Lad potten styre vandet nedefra og brug indikatoren som din vigtigste rettesnor
Side Level Planteren er netop lavet til den situation, hvor du vil kunne se med det samme om planten mangler vand, uden at du skal være planteekspert