Om Moii

Hvor det hele begyndte

Hej, jeg hedder Kristoffer, og jeg har været i tvivl om planter skulle have vand flere gange, end jeg har lyst til at indrømme. Min kone og jeg elsker planter, og vores hjem er fyldt med dem. Men med børn, arbejde og alt det andet, der følger med en travl hverdag, ender det ofte med, at vi begge vander den samme plante på samme dag. Nogle planter drukner, andre bliver glemt, og vi kan sjældent huske, hvilken plante der egentlig har fået vand.

Efter at have været i tvivl nok gange besluttede jeg mig for at finde en løsning. Jeg begyndte at eksperimentere med idéen om en potte, hvor man kunne se plantens vandbehov på siden af potten, så det altid var nemt at se om planten skulle have vand eller ej. Det lød enkelt, men det tog 357 forsøg at ramme det rigtigt. Undervejs døde cirka 11 planter, men så kom det øjeblik, der ændrede alt. En plante havde overlevet i mere end seks måneder, og jeg kunne følge indikatoren bevæge sig ned i takt med, at planten drak vand. Det var en aha-oplevelse, følelsen af, at det endelig gav mening.

Født i Danmark, skabt med hænderne

Sådan blev Side Level Planters til. En pottekategori, hvor vandet er synligt på siden, så du ved, hvornår planten faktisk har brug for mere. Hverken for tidligt eller for sent. Alle potterne bliver designet og produceret i Danmark i små batches for at undgå overproduktion. De fremstilles af 100 procent biobaseret plastik og bliver manuelt efterbehandlet, så hver eneste potte har sin egen karakter og finish. Der er meget håndværk i hver eneste en. Det tager længere tid, men resultatet føles rigtigt.

Fra medico til planter

Til daglig arbejder jeg med udvikling og prototyper i en dansk medico-virksomhed, hvor præcision, kvalitet og tålmodighed betyder alt. Jeg tager den samme tilgang med her, bare med lidt mere jord under neglene og lidt flere grønne testpersoner. Det er måske en usædvanlig kombination, men jeg tror på, at når man tager ingeniørens grundighed og kombinerer den med noget så hverdagsligt som planter, kan der opstå noget ret særligt.

En nemmere hverdag

Moii og Side Level Planters handler ikke om at være perfekt eller at have grønne fingre. Det handler om at skabe en nemmere hverdag. At kunne nyde sine planter uden at bekymre sig. At slippe for tvivlen og have tid til at være til stede og vide at planten klare sig selv, og når den ikke gør, så kan du nemt se det.

Hvis du, ligesom os, elsker planter men hader gætteri og dårlige samvittigheder, så er du landet det rigtige sted. Udforsk kollektionen af Side Level Planters og find den, der passer til dit hjem. Planter skal være en glæde, ikke en udfordring – og vi hjælper dig med at holde dem i live, én potte ad gangen.

Hvis du, ligesom os, elsker planter men hader gætteri og dårlige samvittigheder, så er du landet det rigtige sted. Udforsk kollektionen af Side Level Planters og find den, der passer til dit hjem. Planter skal være en glæde, ikke en udfordring – og vi hjælper dig med at holde dem i live, én potte ad gangen.

Køb den her